Eskild Dohn sangtekster, sange for voksne

Sange for voksne

1. Intet nyt fra hjemmefronten

2. Du og jeg

3. Englenes sang

4. Skæbnespil

5. Kære far

6. Natsværmer

7. Samtalekøkken

8. Barndommens sommer

9. Den indre svinehund

10. Kærlighed & matematik

11. Sammen med dig

12. Hvor er du gået hen

Til toppen

Intet nyt fra hjemmefronten

Morgenmaden er et minefelt af maskespil og sure miner
Vi sidder sammen, hver for sig, med tømmermænd og siger ikke et ord,
forskanser os bag havregryn, et sportstillæg og pakken med rosiner
Ja, hyggen er uhyggelig omkring et sådant søndagsmorgenbord
Vi sidder uden at sige spor
med munden fuld af tavse ord

Vi har, hvad vi har, der er intet nyt fra hjemmefronten
Vi gi’r, og vi ta’r, der er intet nyt fra hjemmefronten

Hvordan det hele startede, fortoner sig nu snart i horisonten
Det var vist en kollega, der blev lidt for kollegial, spørg ikk’ hvordan,
og siden har vi gravet hver sin skyttegrav, bevæbnet hjemmefronten
Alt det uudtalte ligger mellem os som et ingenmandsland,
og alle kneb, som vi jo ved,
går i krig og kærlighed

Vi har, hvad vi har, der er intet nyt fra hjemmefronten
Vi gi’r, og vi ta’r, der er intet nyt fra hjemmefronten

På vores slagmark er der to civile tab, når vi kapitulerer
Du sidder bleg og stille nu, og mit hjerte går itu

Vi har, hvad vi har, der er intet nyt fra hjemmefronten
Vi gi’r, og vi ta’r, der er intet nyt fra hjemmefronten

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Du og jeg

For evigt er så længe siden
Altid din forsvandt med tiden
Farvel skat blev beskidt
og undskyld alt for slidt
Hånd i hånd er gået itu,
og kys mig er for længst forsvundet nu
Du pakker kuffert alt for tit

Vi står nu ved en skillevej
Skal vi leve hver for sig
med hjerterne på klem
og altid længes hjem?

Du og jeg
Selv om det gik itu,
hold om mig,
og bliv hos mig lidt endnu
Elsker dig
Jeg gi’r dig mit hjerte kvit og frit,
men pas på det, for nu er det dit

Det er så let at gå sin vej,
men svært at leve hver for sig
Jeg håber, du vil bli’e
og høre, hvad jeg vil sige
Den første kærlighed var blind,
men vores syn er blevet skarpt igen
Hvad gør vi nu? Er det forbi?

Nej, lad os elske nu på trods
af det, der skiller os,
med åbne øjne – uanset
alt, hvad der er sket

Du og jeg
Selv om det gik itu,
hold om mig,
og bliv hos mig lidt endnu
Elsker dig
Jeg gi’r dig mit hjerte kvit og frit,
men pas på det, for nu er det dit

Jeg har ventet så længe,
jeg har ikke ku’ få det sagt
Men jeg håber, vi kan hele det, som vi har ødelagt
For du er så smuk, når du smiler,
ligesom nu hvor du sidder her
Det er kun tyngden af din tavshed, som jeg ikk’ kan bære mer’

Du og jeg
Jeg gi’r dig mit hjerte kvit og frit,
men pas på det, for nu er det dit

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Englenes sang

Mørke var nætterne, dengang jeg var dreng,
med navnløse væsener på lur omkring min seng
Men pludselig en nat der så jeg himlen åbne sig,
og tonerne fra oven ramte mig

Jeg lyttede henrykt til englenes sang,
så lys midt i mørket for allerførste gang
Men senere glemte jeg, hvad ordene betød,
og jeg glemte helt, hvordan musikken lød

Gid du altid må bevare englene hos dig
og ikke fare vild og miste troen ligesom jeg
Gid de må beskytte dig og vogte på din vej
Det håber jeg

Nu sidder jeg her, vugger dig på min arm
og ser i dit blik, du mit elskede barn
Med undrende øjne lytter du for første gang
til englenes vidunderlige sang

Gid du altid må bevare englene hos dig
og ikke fare vild og miste troen ligesom jeg
Gid de må beskytte dig og vogte på din vej
Det håber jeg

Og skulle du miste musikken engang,
så håber jeg, du husker englenes sang

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Skæbnespil

I virkelighedens skuespil,
hvor skæbnen råder, som den vil,
har vi ikke noget valg
Vi er alle fanget i
manuskriptets profeti
sidste akt før tæppefald

Scenen er sat, for teatret er sunket i bundløs gæld
Selv instruktøren har nu sagt farvel
Vi er på herrens mark, overladt til os selv

Vi er små brikker i et større spil,
der kører helt ad helvede til
Smil! Du er på! Alt er iscenesat
i vores skæbnespil i nat

En primadonna går amok
og råber, hun har fået nok,
men får kun publikums foragt
Suffløren keder sig ihjel,
imens han hvisker stille for sig selv,
hvad andre sku’ ha’ sagt

Nede i graven der spiller de ”Nærmere, Gud, til dig”
Sminken den smelter, kulisserne vælter,
og skriften på væggen gi’r os ingen udvej

Vi er små brikker i et større spil,
der kører helt ad helvede til
Smil! Du er på! Alt er iscenesat
i vores skæbnespil i nat

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Kære far

Kære far, det er nat i København,
og nede på gaden går en sidste natteravn
Når jeg nu skriver det her brev til dig,
er det for at lægge fortiden bag mig

For, kære far, det er temmelig længe siden,
og måske har du ændret dig med tiden?
Kan du nu acceptere den, jeg er,
selv om jeg ikke blev, ligesom du mente, at jeg sku’ være?

Jeg husker dit skuffede blik,
og hvorfor det gik, som det gik,
men nu er det sidste replik,
for det er forbi
Det er tid til at sige farvel,
og PS: Pas godt på dig selv!
Jeg håber, du elsker mig lidt alligevel

Kære far, man bestemmer ikke selv,
for den man er, er man jo alligevel
Jeg ved godt, at jeg er ikke ligesom dig,
men forstå, før du dømmer mig, jeg be’r dig, kære far

Kære far, det er nat i København,
og måske kan du genkende mit savn?
Hvis du kan, ja, det er min sidste bøn,
så tilgiv mig. Kærlig hilsen fra din søn

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Natsværmer

Som en natsværmer
alene i mørket flakser jeg,
lokket nærmere
af lyset, der brænder på min vej

Som en natsværmer
forblændet af din flamme flyver jeg,
banker mod ruden,
mens tankerne om os fortærer mig
Sådan savner jeg dig

Tavse vingeslag,
jeg flakker omkring på må og få
Hvert et åndedrag
er ekko af dage i det blå

Som en natsværmer
forblændet af din flamme flyver jeg
Vingerne smelter,
mens ilden blusser op og æder mig
Sådan savner jeg dig

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Samtalekøkken

Det er lørdag, og vi er på visit
i familiens skød – det er ikke så tit
Her sidder vi og smiler sammenbidt
Og en pinlig tavshed breder sig,
indtil svigerfar han spørger mig,
om vi kørte af den nye omfartsvej

Konversation og værsgo’ og skyl,
en from illusion om familieidyl
Fortielserne ties helt ihjel,
mens vi skåler for hyggen
Det er okay, der er ingen panik,
går snakken i stå, kan vi snakke om trafik,
for tavshed er en uvelkommen gæst
i et samtalekøkken

Svigermor serverer flæskesteg,
og nu går snakken endelig som en leg
Vi taler om den nye omfartsvej
Svigerfar har set sig pissesur
på en rundkørsel med en skulptur
Hva’ fa’n ligner det? Er det kultur?

Ringvejen går i ring, énsporet og tom,
og omfartsvejen den fører udenom

Men omsider bliver klokken fem,
og vi ta’r afsked nu med fynd og klem,
og slå på tråden, når I kommer hjem
Da vi drejer fra ved Skanderborg,
sukker du og retter på dit hår
Der er gudskelov et år til næste år

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Barndommens sommer

Jeg fanges i melankoli, hver gang jeg ser tilbage
på dengang, vi var kammerater,
og vi hang ud i tykt og tyndt, som drenge gør hver dag,
i vores hule for pirater
En nat vi lå og kiggede ud
og talte himlens stjerneskud,
der blev vi venner for livet

Husker du barndommens sommer,
dengang vi drenge blev til mænd?
Jeg ved godt, at den aldrig kommer
tilbage igen

Og du var af en pæn familie, et respektabelt hjem
med dobbelt carport ud til gaden
Måske var jeg den eneste, som virkelig ku’ fornemme,
at der var revner i facaden
Jeg så en morgen, at du stod
helt forknyt og spyttede blod,
men dine læber var stumme

Husker du barndommens sommer,
dengang vi drenge blev til mænd?
Jeg ved godt, at den aldrig kommer
tilbage igen

Vi drak omkap i æblesnaps og diskuterede,
imens vi røg din fars cigarer
og følte os som voksne, når vi inhalerede
helt uden nogen kommentarer
Og vores drømme kunne nå
helt ud til stjernerne, vi så
Vi rakte ud efter livet
hele livet

Vi troede selv, fuldt og fast, at vi ku’ dele alt,
for sådan er det jo med venner
Men sådan var det bare ikke, da det virkelig gjaldt,
men det er den slags, der hænder
Du lod som om, at du var glad,
men vores veje skiltes ad,
dengang jeg kyssede Ann-Louise

Og du blev hård af dine sår og dine nederlag
Nu var der andre, der sku’ bøde
Jeg fanges i melankoli, hver gang jeg ser tilbage,
for vores venskab det døde
Men jeg håber, du en dag får held
til at slå dæmonerne ihjel
og finder vej til kærligheden

For husker du barndommens sommer,
dengang vi drenge blev til mænd?
Jeg ved godt, at den aldrig kommer
tilbage igen

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Den indre svinehund

Jeg gik ned af kældertrappen
ned til krypten under al min venlighed
for at se sandheden i øjnene,
den sandhed som jeg ikke vil kendes ved
Den stirrede tilbage,
og den lugtede af død ud af sin mund
Den stod lænket med en rem af huden,
det var den indre svinehund

Den indre svinehund
står på spring med fråde om sin mund

Den indre svinehund er gal og lunefuld,
den er min plageånd,
for når jeg stryger den med hårene,
så knurrer den og bider i min hånd
Den ernærer sig af frygt og had,
misundelse og angst og jalousi,
og får den færten af min svaghed,
bli’r den bidsk som fanden selv og slipper fri

Den indre svinehund
står på spring med fråde om sin mund

Fra Tokyo til København,
fra London til Milano og Paris
der kan man høre knurren fra kloakken,
og der breder sig en stank af gris
Den kommer, ja, den kommer,
og den ta’r os alle sammen, hvis den kan
Den spreder død og rædsel
og besætter vores hjerter og forstand
og ta’r os alle indtil sidste mand,
fortærer os til verden står i brand

Den indre svinehund
står på spring med fråde om sin mund

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Kærlighed & matematik

Det var sidste studieår
Vores prøve var i matematik
Du var smuk med kulsort hår,
og jeg dumpede for fuld musik
Opgaven lød:
Hvad giver 1 + 1
indsat i kærlighedens
koordinatsystem?

Kærlighed & matematik
holder ikke altid stik,
en dum regnefejl som jeg begik
med en ubekendt, jeg kalder x
Resultatet endte galt,
for regnestykket kort fortalt
siger: 1 + 1 kan blive til alt,
men 2 – 1 = 0

Jeg har tabt min linial
Min kuglepen er løbet tør for blæk
Additionen var fatal
Facitlisten er og bliver væk
Jeg elskede dig vist
mere, end jeg sku’ ha’ gjort
Du brændte dig ind i mig
med øjne, der lyste så sort

Men kærlighed & matematik
holder ikke altid stik,
en dum regnefejl som jeg begik
med en ubekendt, jeg kalder x
Resultatet endte galt,
for regnestykket kort fortalt
siger: 1 + 1 kan blive til alt,
men 2 – 1 = 0

Jeg tror ikke på,
at jeg sku’ bli’ klogere med tiden,
for livet er som en ligning,
hvor svaret står på bagsiden

Kærlighed & matematik
Nætter hvor x og y slog klik,
og din forførende mystik
gjorde mig varm og perpleks

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Sammen med dig

Alle har et hul i hjertet,
alle har et sted derinde, som er koldt
Alle har én, de har grædt for,
indtil sjælen tørrede ud og blev så stolt
Men en gang i hvert århundrede
der kan himlens sluser åbne sig på klem
Og når regnen rammer jorden,
kan selv ørkensandet blomstre op igen

Kærligheden er så stor,
at jeg aldrig helt kan finde ord,
men den største gave på min vej
er nu at dele den sammen med dig

I min dybe fattigdom lærte du mig,
at man stadigvæk kan gi’,
for selv om ørkenen griber om sig,
kan der ligge frø og spire indeni
Vi har været skilt fra starten,
men nu vil vi aldrig lade os skille mere
Hvis der findes et for evigt,
vil jeg også elske dig for evigt dér

Kærligheden er så stor,
at jeg aldrig helt kan finde ord,
men den største gave på min vej
er nu at dele den sammen med dig

Tekst & musik: Eskild Dohn

Til toppen

Hvor er du gået hen

Med et smil og en tåre på kinden
rejste du over tågernes hav
Du gik ud som en flamme i vinden,
let som et åndedrag

Og alt blev pludselig forandret,
da du forsvandt uden at sige farvel
Jeg stod ensom og bange tilbage,
overladt til mig selv

Jeg ved godt, at tiden er gået,
at du ikke kommer igen,
for livet er flygtigt og tåget,
men hvor er du gået hen?

Mine ord de famler i blinde
ligesom Orpheus i skyggernes land
At min elskede kun er et minde,
går over min forstand

Jeg ved godt, at tiden er gået,
at du ikke kommer igen,
for livet er flygtigt og tåget,
men hvor er du gået hen?

Man skal tro, skønt hjertet kan briste,
og turde tabe for at vinde sig selv
Man skal elske, og man skal miste,
men elske alligevel

Tekst & musik: Eskild Dohn